Vi har bedt vores æresmedlem Flemming Elfang om at fortælle lidt om sin dommergerning gennem tiden,

det har vi fået denne artikkel ud af.

Og dengang var der ingen der kom ud og kigge på en som i dag, men lige pludselig stod der en fra KAFD (Knud Søgård ) til en S4 kamp som jeg dømte mange år i og han kom med nogle gode råd, hvilket jeg var meget glad for og tog til mig, 

Her lærte jeg at køre hjemmefra i god tid

Da jeg lige var flyttet il København havde jeg fået en S4 kamp i Albertslund, mellem AIF og AB, men kunne ikke finde stadion og kom 20 min for sent til kampen og da jeg kom du på banen sagde jeg at jeg var den der skulle dømme kampen, så kom Knud Lundberg fra AB ud og sagde du fortsætter bare herfra, men ham der dommeren har gjort det godt - det var mit første møde med et lukket AB hold, men dem kom der flere gode oplevelser af.

Og så fik jeg min første LV opgave i en landspokalkamp (indledende) i Tårbæk, og det var en oplevelse, omklædningen foregik i et nedlagt ledvogterhus med 2 omklædningsrum, en bane fyldt med hjortelorte og med Eremitageslottet oppe på højen, det var lidt at omvæltning at løbe ude på linjen og passe på ikke bare stå og kigge fodbold, men at følge med - det blev noget jeg godt kunne lide. 

Efter oprykningen til S3 fik jeg min første bedømmelse af en af KAFD`s bedømmere, og jeg må sige at jeg blev godt og grundigt jordet, hvorefter det var S4 igen og efter et år her var det tilbage til S3, hvor jeg lå et par år, inden det hed S2, hvor jeg begyndte at få mange spændende LV opgaver i SS, man kom længere væk og mødte dommere langvejs fra, jo det var herligt at være med i en trio, og dengang skulle man selv hæve sit honorar som regel i et cafeteria,

Da jeg var rykket op i S1 fik jeg LV opgaver i DS, og  og her havde jeg fornøjelsen at være LV i Ballerup i en DS kamp sammen med D: Benny Holst KAFD og LV: Preben Christiansen HAF (Carsten Christiansens bror) med Bent Nielsen fra Bornholm som bedømmer. Og senere var jeg LV for Prebens datter Anita Christiansen i en kamp i Brøndby mellem DBU U-16 piger og Rødovre.

.

Jeg nød virkelig oplevelsen at være på linjen for en divisionsdommer, der skete altid noget sjovt så man havde noget at snakke om efter kampen.

Engang vinkede jeg i Glostrup Idrætspark i en S1 kamp for Flemming Schultz mellem Glostrup IC og Hundested og her havde jeg hørt at Hundesteds målmand havde ry for at sparke bolden et godt stykke over midterlinjen ved målspark.  Og ved et målspark til Hundested, hvor Glostrup forsvaret stod oppe ved midterlinjen og en Hundested spiller 10-15 inde på deres halvdel, sparkede målmanden ved et målspark, bolden op til ham, som tæmmede bolden og løb ned mod målet, jeg fulgte med på linjen alt imens Glostrup spillerne råbt og skreg på offside, det skal lige siges at han brændte og bolden gik til målspark i den anden ende, så kan det godt være at der lige pludselig stod mange Glostrup spillere ude ved hr. Elfang og skældte mig ud, men så kom lille Flemming Schultz lige forbi med en løftet tommelfinger, og sagde: Skide godt set Flemming, synd Glostrup spillerne ikke kender offside reglen, og så blev der ro. 

Engang fik jeg en militær kamp på Høvelte kaserne sammen med Preben Rølling KAFD, og postbudet fra Sengeløse HR. Anders Ib Larsen som dommer. Og på et tidspunkt i kampen er der en situation, hvor en spiller sparker en anden spiller ned, rødt kort helt klart - han var godt klar over at han skulle vises ud ham spilleren, så han begynder at gå ud mod sidelinjen mens Anders løber efter ham med det røde kort i hånden på ryggen og løber hen foran ham og viser det, det må jeg sige at Preben og undertegnede grinede meget af..

En tur på Bænken

Jeg fik også en del kampe i Kirke Værløse på Sandet stadion da de havde et godt DA-DS hold, og i en kamp deroppe, var der en situation der var til en adv. som ikke kunne undgås at gives ( det skal dog lige siges at jeg havde ry for, ikke at bare hive kortene op af lommen, der skulle være kød på - som jeg mange gange havde klaret med en kraftig påtale). så hun måtte en tur ud på bænken i 10 min. Og da de 10 min. var ved at være gået og jeg kiggede ud mod bænken, så jeg at hun sad og kisse missede med sin kæreste, hov sagde jeg til mig selv, det laver du lige lidt sjov ud af.

Da de 10 var gået havde jeg placeret mig ude ved bænken og sagde: At hvis du ellers kan løsrive dig et øjeblik, må du gerne komme ind igen og hele sidelinjen grinede og hende og kæresten lignede en rød tomat i hovedet.

Det var et dejligt socialt sted at komme, mærkeligt nok når jeg var deroppe og dømme kom der altid 3-4 andre dommere, hvorfor ved jeg ikke men hyggeligt blev det altid,

Hold kæft Schæfer

Vi havde i vores område en del virkelig gode træningskampe som vores kampfordeler ordnede, bl. a. klubber som Lyngby BK og Brøndby IF der havde hold i 1. div. med førsteholdet, mens 2. holdet var i DS. Jeg havde fornøjelsen at få træningskampe som LV med 1. div. holdene mod svenske hold, det var i slutningen af 80erne og Brøndby IF havde et super godt hold, så det var bare om at være op på mærkerne.

I en af de kampe, hvor jeg var LV for Jørn West Larsen, var der en situation lige ud foran mig, hvor bolden gik til indkast, og da det var tæt på var det svært at se hvem der ramte den sidst (og var man i tvivl, sagde man at det skulle det gives til det forsvarende parti), det var Michael Schæfer fra Lyngby dog ikke enig i og protesterede højlydt, indtil jeg hørte en stemme bag mig sige: Hold kæft Schæfer, du er ikke god nok til at brokke dig. Det viste sig at være Hans Bjerg Pedersen, daværende direktør for Lyngby.

Jeg fik også kampe som D med deres DS hold, mange gange var det 1 holdsspillere der enten havde været skadet eller bare lige havde en pause fra 1. holdet. Så jeg må sige at man var lidt nervøs for hvordan det skulle gå, men det var med at holde hovedet koldt og ikke lade sig påvirke af deres kommentarer. 

En dag ringede vores kampfordeler Ib J. Nielsen, om jeg kunne være med til en J kamp i Københavns Idrætspark som LV, som forkamp til en UEFA kamp mellem Brøndby IF og Gøteborg IF, det var en oplevelse at se som kampen skred frem, at flere og flere tilskuere kom ind på tribunerne, det havde jeg fornøjelsen af 3-4 gange, og så se UEFA kampen bagefter.

Gule og Røde kort

I en S1 kamp på Selskov stadion i Hillerød, havde jeg glemt at få mine kort med ud, hvilket jeg bemærkede på et tidspunkt, så ved et stop i spillet, hvor bolden var gået til målspark, og det tog sin tid at hente den, løb jeg ud til den ene LV og spurgte om han havde kort med ud, og han gav mig dem lidt diskret så bedømmeren der sad oppe i speaker tårnet ikke så det. 

En anden gang troede jeg også jeg havde glemt dem, da jeg skulle vise Værløses målmand ud for at tage med hænder udenfor feltet og frarøve en oplagt scoringsmulighed, der stod jeg så sammen med målmanden og rodede i mine lommer og fandt mit røde buskort og sagde til ham, at hvis jeg ikke fandt det røde kort, ville jeg vise ham buskortet, men jeg fandt det røde kort langt om længe og det grinede vi begge meget af.

Naturalier for 150.000.- kr.

Af indendørsstævner er der specielt et jeg husker nemlig Tårbæk cup i Lyngby-hallen, arrangeret af Tårbæk IK. Her var det kun særlig indbudte hold der var med, af spillere kan jeg nævne tvillingerne Johansen fra KB, og mange andre stjernespillere. Et år deltog et Næstved hold, med bl.a. Peter Bonde, Mogens Hansen og Klaus Juliussen, som vandt stævnet, en første præmie, som bestod af naturalier for 150.000.- kr. og det siges at de måtte leje en 3 x 34 for at få det med hjem.

Spilletiden var 5 min. hvilket ikke lyder af meget, men du skulle være konstant oppe på mærkerne, så min kollega og undertegnede tog 2 kampe af gangen, hvis en spiller der var blevet udvist, og stod udenfor og brokkede sig, stoppede man spillet og viste direkte rødt kort, så spilleren ikke var med i stævnet mere, det var dog sjældent det forekom..  

Af sommerstævner vil jeg nævne et Copenhagen cup stævnet i Brøndby arrangeret af Brøndby IF, det der i dag hedder Brøndby-cuppen. De fleste af de hold der deltog kom fra de nordiske lande, men der deltog også flere hold fra Europa, USA og sågar Sydamerika. Kampene blev i mange år spillet på de forskellige skole baner i Brøndby kommune, hvor der stod en campingvogn, hvor der blev solgt drikkevarer fra, og man afleverede resultatet efter kampen.

Vi mødtes om morgenen på Lindelund skolen og spiste morgenmad sammen inden vi tog ud på banerne, og fik en sludder om oplevelserne fra dagen i forvejen. Og en dag gik der en historie om at Benny Holst DS dommer på det tidspunkt, havde haft en kamp over på Gildhøj med et hold fra Uruguay og Brøndby IF, og lige pludselig havde en tilskuer fra det sydamerikanske hold taget en cykelpumpe fra en lille piges cykel og løb ind på banen efter Benny der tog benene på nakken og skyndte sig hen til campingvognen og låste døren, det skal dog lige siges at politiet blev tilkaldt og Benny kunne dømme kampen færdig, så det drillede vi Benny meget med.

Et år deltog et ynglingehold fra Trabzonspor i Tyrkiet, de havde taget turen herop i bus og havde sovet på halmballer undervejs. Jeg havde fornøjelsen af at dømme dem i en kamp mod Sola fra Norge, det skal lige siges at træneren fra Trabzonspor havde et temperament der dagen i forvejen havde slået gnister,

1 minut før slutfløjtet dømte jeg et straffespark til Sola som de scorede på, så kampen endte 1-1, efter kampen kom træneren hen imod, og jeg tænkte, hvad nu, men han rakte mig næven og sagde: Prima. prima og klappede mig anerkendende på skulderen, det varmede.

Jeg deltog også i en del finaler som blev afviklet på selve Stadion, og det var sjovt, dem fik jeg mange af og vi havde et år besøg af en dommer fra Skotland, der også fik lov til at dømme nogle kampe og man må sige han var ret tynd kropsmæssigt, så Benny Holst sagde en dag, at når han rejste hjem havde storken stadig de tyndeste ben i Danmark.

Vejlederen

Anledningen til at jeg i dag er vejleder startede i 1986, da daværende klub vejleder udvalget i KAFD Ib Pedersen ringede og spurgte, om jeg kunne tage ud og kigge på nogle af de nye dommere, for senere at blive bedømmer, hvilket var en stor oplevelse. Og så når indrangeringen kom, og se om dem man havde kigget på var rykket en række op, og dem var der virkelig mange af, hvoraf nogle af dem fungerer de de øverste rækker.

Der er en ting jeg er lidt skuffet over, det er den fløjte som de får udleveret til dommereksamen, den kræver for det første meget luft, og er svær at tale med, jeg kan ikke forstå at DBU Sjælland ikke invistere i nogle Fox 40 fløjter i stedet for, for det ender jo  næsten altid med at det er den fløjte dommerne anskaffer sig.  

Det var så lidt om bare nogle af de oplevelser jeg har haft i de 49 år jeg har været med i gamet, det har været en fornøjelse, og altid dejligt når man mødte en kollega fra KAFD ude på banerne, så må jeg sige så var der fest og farver.

Autograf jægeren

Nej i skal lige have denne her med et lukket S4 hold fra AB. Jeg noterede altid navnene på reserverne ned og på ABs hold var der en reserve der hed Michael Falch og da han skulle skiftes ind spurgte jeg om navnet. han sagde bare Falch hvorpå jeg sagde: Hedder du ikke mere end Falch, jo Michael sagde han, det må jeg lige have på skrift for det tror jeg ikke på sagde jeg og rakte ham blokken, og da havde skrevet sit navn kiggede han på mig og sagde: Der tog du sgu røven på mig, men jeg fik hans autograf, og det var det, som det gik ud på.